Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

 

Når du handler hos Kamés, accepterer du vores handelsbetingelser.

Kamés ApS
CVR: 46522796
Adresse: Havnevej 11, 3300 Frederiksværk
E-mail: kontakt@kames.dk


Priser

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms, medmindre andet er oplyst.
Vi forbeholder os retten til at ændre priser samt tage forbehold for eventuelle tryk- og tastefejl.


Bestilling

Når du gennemfører et køb hos Kamés, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Aftalen er først bindende, når du har modtaget denne bekræftelse.

Varer i din kurv er ikke reserveret og kan derfor blive købt af andre kunder, indtil du har gennemført din ordre.

Bestillinger behandles efter først-til-mølle-princippet.


Betaling

Vi accepterer betaling med Visa, Mastercard, MobilePay, Klarna, Apple Pay, Google Pay, Shop Pay og PayPal.
Beløbet reserveres ved bestilling og trækkes først fra din konto, når ordren afsendes.


Persondata & GDPR

Kamés behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Vi bruger dine oplysninger udelukkende til at behandle din ordre, levering samt kundeservice.
Dine personoplysninger deles kun med samarbejdspartnere, når det er nødvendigt for at behandle din ordre, gennemføre betaling, levere dine varer eller overholde gældende lovgivning

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os:

 

 

Levering og retur

Levering

Vi bestræber os på at afsende din ordre inden for 1-2 hverdage. Den forventede leveringstid afhænger af den valgte fragtmetode
Levering sker med GLS, PostNord eller DAO.

Fragtpriser fremgår ved checkout.
Eventuelle forsinkelser kan forekomme i travle perioder, hvilket vi altid informerer om.

Hvis en pakke ikke afhentes i den valgte pakkeshop eller nægtes modtaget og derfor returneres til Kamés, forbeholder vi os retten til at fratrække de faktiske omkostninger til returfragt og håndtering i det beløb, der tilbagebetales.


Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.

Ønsker du at returnere en vare, skal du meddele os dette inden udløbet af fortrydelsesfristen. Du kan enten kontakte os via e-mail eller nemt oprette din retur gennem vores returportal her:

https://return.shipmondo.com/kames


Returnering

Når din retur er oprettet gennem vores returportal, skal varen returneres i original stand, ubrugt og uden tegn på brug.

Ved returnering af sko må den originale skoæske ikke anvendes som forsendelsesemballage. Skoæsken skal beskyttes af en ydre emballage for at undgå skader under transport.

Medmindre andet er aftalt, afholder kunden selv udgifterne til returfragt.

Efter aftale er det også muligt at returnere din ordre personligt på vores lager uden beregning.

Du har ansvaret for pakken, indtil den er modtaget hos os, samt at den er forsvarligt indpakket ved returnering.

Husk altid at gemme den kvittering, du får udleveret af postfirmaet, så du i tilfælde af, at pakken skulle blive væk, kan søge erstatning.


Ombytning

Den hurtigste måde at få den ønskede vare er ved at returnere din nuværende ordre og lægge en ny bestilling.

Når din retur er modtaget og godkendt, tilbagebetales beløbet til den oprindelige betalingsmetode.


Refundering

Når vi har modtaget og godkendt din returnering, tilbagefører vi beløbet til samme betalingsmetode.
Refundering sker normalt inden for 5–14 hverdage.



Reklamation


Reklamationsret

Hos Kamés ønsker vi, at du skal være glad for dit køb. Derfor har du naturligvis 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

Reklamationsretten omfatter fejl og mangler, der var til stede ved levering, men dækker ikke almindelig slitage, forkert brug eller skader opstået som følge af fejlagtig behandling af varen

Hvis du oplever en fejl eller mangel ved en vare, bedes du kontakte os hurtigst muligt med en beskrivelse af problemet samt billeder af varen. Vi vurderer herefter sagen og finder den bedst mulige løsning.

 

Kontakt info

Har du spørgsmål til din ordre, levering eller vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: kontakt@kames.dk
CVR: 46522796

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 1-2 hverdage.